13730975_1745013109101673_7969306894258143893_o (1).jpg
13730975_1745013109101673_7969306894258143893_o (1).jpg

Mere end bare lyd og lys


Danmarks eneste bæredygtige nonprofit lyd- og lysvirksomhed

SCROLL DOWN

Mere end bare lyd og lys


Danmarks eneste bæredygtige nonprofit lyd- og lysvirksomhed

Hvem er vi

INSP! Sound er Danmarks første frivilligbaserede non-profit lyd og lys-virksomhed. Vi udfører lyd-, lys- og eventopgaver og geninvesterer overskuddet i almennyttige aktiviteter som gratis workshops, åbne studie-dage, koncerter, kurser m.v.

Skærmbillede 2017-02-09 kl. 00.21.55.png

Socialøkonomi

Vi har skabt INSP! Sound fordi vi brænder for at demokratisere lyd-, lys- og oplevelsesverdenen. Hos os er det drivet, lysten og troen på det fælles projekt der er styrende for hvor vi skal hen og hvad vi skal lave. Derfor er vi
organiseret som en foreningsdrevet socialøkonomisk virksomhed, hvilket betyder at alt økonomisk overskud bliver geninvesteret i gratis almennyttige aktiviteter, tilbud og udvikling af kreative fællesskaber. Vi er inspireret af tankesættet bag ideerne om cirkulær økonomi og cradle-to-cradle, og mener ikke at social og kommerciel bæredygtighed er modsætninger.

Bæredygtighed

Vi tilstræber at være verdens mest bæredygtige lydkompagni i en branche der ellers ikke traditionelt har fokus på miljøhensyn. Blandt andet anvender vi kun digitalforstærkere og LED-lys for at minimere energiforbrug, ligesom vores studie er bygget med bæredygtige og åndbare materialer (som ubrændte lersten og hør/hamp-isolering). Vi har fokus på selv-reperation/genbrug og vores udstyr er indkøbt og bygget ift. at minimere transport- og opbevaringsbehov. Vi er stolte over bl.a. at have afviklet en 10 timers musikfestival for 10 kWh strøm - ca. samme mængde energi det kræver at fordampe 15L vand.

Fællesskab

Vi tror på at mennesker kan mere sammen end alene, og at man udvikler sig bedst i mødet med andre. Derfor bruger vi energi på at skabe åbne og inkluderende praksisfællesskaber omkring interessen for lyd- og lysproduktion, ligesom vi gør meget ud af at indgå i både lokale og nationale branchefællesskaber og partnerskaber.
Hos INSP! Sound er alle frivillige. Vi tror nemlig på at frivillighed er lig med kvalitet. Det sikrer at vi altid styrer efter drivet, lysten og skabertrangen - og det bevirker at vores folk altid er passionerede og går professionelt til opgaverne med et smil.